Om Goldblades
Professionelt udstyr til frisører, barberer og alle, der vil holde sig skarpe derhjemme. Udvalgt af en barber, der selv stod og manglede det.

Vores historie
Da jeg som ung barber begyndte min rejse i faget, var det drevet af en stor passion og en dyb kærlighed til håndværket. På det tidspunkt var mit kendskab til de rette produkter begrænset. Jeg begyndte derfor at lave min egen research, primært på det amerikanske og britiske marked, og hurtigt opdagede jeg, at der var et stort hul i det danske marked, som jeg kunne fylde. Der var ingen, der kunne vejlede mig i forhold til, hvilke produkter der ville hjælpe mig med at udvikle min egen klippestil.
For mig handlede det ikke kun om at finde de bedste og mest moderne trimmere, men også om at finde de rigtige aftershaves, barberblade og sakse. Jeg blev så engageret i min research, at jeg ofte tog mit eget udstyr med ind i barberbutikken for at vise det til mine kollegaer. Det var her, det gik op for mig, hvor begrænset det danske marked var, når det kom til frisørprodukter. Efterspørgslen blandt mine kollegaer og bekendte voksede, og jeg besluttede at importere et lille parti produkter og sælge dem med minimal fortjeneste.
Med tiden blev jeg dygtigere, og mit sortiment voksede sig større og bedre. Visionen med Goldblades har altid været at blive førende i Danmark og udligne forskellen mellem de amerikanske, britiske og danske markeder. Vores mål er at levere de mest avancerede produkter til frisører og barberer i Danmark, til de mest konkurrencedygtige priser og, endnu vigtigere, med den bedste rådgivning.
Når du handler hos Goldblades, støtter du dansk iværksætteri.
Det står vi for
Trustpilot
Kontakt
info@goldblades.dk, vi svarer inden for 24 timer på hverdage
Kundeservice: mandag til fredag kl. 10–16
Lokesvej 98, 8230 Åbyhøj (webshop, ingen fysisk butik)